Startside

Her finder du en række hjælpsomme artikler vedrørende instrumenter og tilbehør

Vi bliver ofte spurgt om vores mening, når en person overvejer at købe en blokfløjte. Jeg tøver dog altid med at give min uforbeholdne mening, da et instrument, som er rigtigt for én spiller, kan være forkert for en anden. Jeg mener, at enhver som ønsker at købe et instrument, bør gøre sig følgende overvejelser.


1) Hvad skal du bruge blokfløjten til?

Skal du udelukkende spille på blokfløjten for din egen fornøjelses skyld? I så fald har du kun dig selv at tænke på. Du behøver ikke at være specielt opmærksom på intonation (at spille rent). Vælg den blokfløjte, som appellerer til dig. Men husk: prøv altid fløjten, før du beslutter dig.

Spiller du sammen med andre? Dine medspillere vil til en vis grad have indflydelse på dit valg. Din blokfløjte skal spille nogenlunde rent og man skal overveje tonen (den lyd fløjten producerer). Renæssance- og barokblokfløjter har f.eks. forskellige tonekvaliteter. Ønsker I at blande tonekvaliteter? Blokfløjtens register skal også tages i betragtning. Det vil sige, hvor højt den spiller og hvor let den responderer oppe i stratosfæren. Læs mere om dette i afsnittet om intonation. Men husk: prøv altid fløjten, før du beslutter dig.

Skal du modtage undervisning? Læreren har måske en mening om instrumentets kvalitet. Overvej lærerens forslag og køb så den fløjte, som du kan lide. Men husk: prøv altid fløjten, før du beslutter dig.


2) Blokfløjtens levetid:

Dette refererer ikke kun til instrumentet reelle levealder, men til hvor længe du vil spille på det, vil være tilfreds med det og vil føle dig udfordret af det. Begyndere vil normalt ikke betale meget for en blokfløjte, men især voksne gør normalt hurtigere fremskridt på en blokfløjte af god kvalitet end på et dårligt instrument. Fløjtenister bliver ofte overraskede, når jeg foreslår, at grunden til at deres gamle trofaste blokfløjte ikke længere spiller så godt som tidligere, er, at ejeren i dag er en bedre fløjtespiller. Nogle gange tager det ikke lang tid for en entusiastisk begynder at ”vokse” fra en blokfløjte.


3) Forskelle mellem blokfløjter af høj og middelmådig kvalitet:

Træ: De dyreste blokfløjter er ofte lavet af en hård, tæt træsort som rosentræ, bubinga, grenadilla og ibenholt. Billigere instrumenter er ofte lavet af en blødere og billigere træsort som ahorn, pære, blomme og andre frugttræer. Imellem disse er der en hær af træsorter: buskbom, kamba, oliventræ osv. osv.

En hovedregel er, at jo hårdere og tættere træsorten er, desto bedre tone. Blokfløjten responderer hurtigere og producerer flere overtoner. Flere overtoner betyder, at instrumentet bedre høres; de fleste koncert-solofløjtenister spiller på blokfløjter lavet af hårdt træ.

Blødere træ har en tendens til at producere en mere afdæmpet tone, som fungerer godt i samspil. Instrumentet responderer en smule langsommere. Men den korrekte voicing er essentielt for den måde en blokfløjte lyder og responderer. Se afsnittet om voicing og tuning.

Håndværk: En dyrere blokfløjte skyldes ofte, at finish, voicing og tuning er håndlavet – hvilket er dyrt.

Træældning: Til billigere og middelklasses fløjter benyttes kunstig ældning og syntetiske tørre teknikker. Det træ som bruges til kvalitets fløjter tørres over mange år (5-30).


Finere egenskaber: Blokfløjter af høj kvalitet omfatter ofte egenskaber, som billigere fløjte ikke har, f.eks.:

a) Bøjet luftkanal: den ende, som du blæser ned i, bøjer skånsomt fra side til side, i stedet for at være lige. Dette gør fløjten mindre hidsig.

b) Konisk blok: Blokken (den essentielle indsats, som danner bunden af luftkanalen) er smallere ved labium end ved mundstykke åbningen (hvor du puster).

c) En højt indstillet blok: Mundstykke åbningen er en del smallere end ved billigere instrumenter, fordi blokken er indstillet højere. Dette kræver en meget præcis voicing. Det betyder mere modstand og kræver en mere konsekvent blæseteknik, i modsætning til en blokfløjte med en meget åben luftkanal, hvor luften bare flyder. Med andre ord bruger billigere blokfløjter mere luft, mens dyrere blokfløjter bruger mindre luft, men kræver en større blæseteknik og -kontrol. Den smalle åbning betyder, at der let samler sig fugt i luftkanalen, for at undgå dette laver man en konveks blok (luftkanalen er smal ved åbningen, men åben ved labium). Man opnår derved fordelene ved den smalle åbning, men undgår problemer med fugtophobning.

d) Underskårede tonehuller: de nederste kanter på indersiden af det hul, som dine fingre dækker, buer lidt ud.

e) Ved sopranblokfløjter foretrækker man normalt et instrument i tre stykker i forhold til et i to, selvom de fleste renæssance sopranfløjter faktisk er i to eller et stykke. At foden er indstillelig betyder, at fløjtenisten kan placere sin lillefinger præcist. Det gør det også lettere at opnå en præcis tuning. Hvis den højeste tone på en sopran f.eks. er for skarp, kan man hive foden en smule ud og dermed korrigere det.


4) Pris

De fleste overvejer i første omgang, hvor meget han/hun kan få råd til. Dette er en god idé; det er klogt at sætte en realistisk grænse og holde sig til den. Alt afhængig af det disponible beløb, vil der være forskellige blokfløjter, som man kan vælge mellem.

Jeg bliver ofte spurgt: ”Er en blokfløjte, der koster dobbelt så meget, dobbelt så god?” Dette er sikkert ikke tilfældet. Jo bedre man er, desto mere forventer man af sin blokfløjte, og man derfor vil ønske en bedre blokfløjte. En $ 800 alt blokfløjte i hænderne på en begynder er meningsløst, i hænderne på en habil fløjtenist vil fløjten derimod være alle pengene værd.

Jeg hører ofte kommentaren: ”Jeg elsker den måde, som min vens ahorn-alt lyder, så jeg købte en magen til – samme model og det hele, men den spiller og lyder meget anderledes.”

Årsagen til dette skal findes i fløjtens voicing og tuning; det træ, som fløjten er lavet af; hvor lang tid træet har ligget; hvordan personen, som udførte voicing på instrumentet, havde det den dag; hvor lang tid fløjten lå på en hylde i butikken, inden du købte den osv., osv.

De fleste fløjtemagere, som laver første klasses blokfløjter overholder strenge kvalitetsstandarder, men instrumenter af træ kan variere en smule, på samme måde som fløjtenister gør.

Husk, at voicing er essentielt for, at en god blokfløjte kan spille op til sit bedste. De fleste fløjtemagere giver en garantiperiode efter købet. Men det er sandsynligt, at den såkaldte voicing vil ændre sig en smule, mens man spiller fløjten til. Det er nødvendigt at instrumentets voicing genoprettes, hvis luftkanalernes dimensioner ændrer sig selv det mindste. Varmen og fugten fra fløjtenistens ånde kan ændre disse dimensioner.


5)Træ eller plastik

Nogle fløjtenister synes at mene, at plastikfløjter er blasfemi, de mener, at træ er det eneste rigtige materiale til blokfløjter. ”Hvis Gud havde ønsket, at vi skulle spille på blokfløjter af plastik, ville han have skabt plastiktræer!” Der er ingen tvivl om, at blokfløjter af plastik ikke kan sammenlignes med de fine blokfløjter af træ. Men der er heller ingen tvivl om, at en førsteklasses kvalitets plastikblokfløjte er meget bedre end en middelmådig blokfløjte af træ.

Denne overlegenhed skyldes, at mange af de egenskaber, som kendetegner den fine træblokfløjte, er tilføjet første kvalitets plastikblokfløjte (se ovenstående afsnit om ”finere egenskaber”). De bedste plastikfløjter på markedet i dag er efter min mening de dyrere Zen-Ons og Yamahas 300-serie. De har de samme egenskaber som en god træblokfløjte, men en plastikfløjte har ikke en træblok til at absorbere fugt og mindske tilstopning af luftkanalen.

En begynder vil gøre klogt i at købe en god plastikfløjte, som er bygget på samme måde som den træfløjte, han eller hun vil spille på en dag. Når den dag kommer, kan den gode plastikfløjte benyttes som et øve/rejse/back-up-instrument. Den middelmådige træfløjte kommer man sandsynligvis ikke til at spille igen. Overvej det og prøv en god plastikfløjte.

Er du kommet igennem ovenstående? Tillykke! Jeg håber, at de forskellige tanker og meninger har været en hjælp og ikke har været forvirrende. Hvis du skulle have yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig, jeg vil med glæde forsøge at svare.


Voicing

Voicing er en ofte meget påkrævet blokfløjte reparation, en reparation, som meget få forstår. Respons samt tonekvalitet forbedres og intonationen påvirkes til en vis grad. Voicing består af arbejde på toppen af blokfløjtens hoved, fra det yderste af mundstykkeåbningen igennem luftkanalen til enden af labiumhældningen, hvor den møder instrumentets yderste finish.

Under voicing-processen fjernes blokken. Det er ofte denne del, der kræver den største modifikation. Varmen og fugten fra fløjtenistens ånde påvirker blokken (og til en vis grad luftkanalen og labium) og udvider den og ændrer dens form. Disse forandringer sker til en vis grad, hver gang man spiller på blokfløjten. Erfarne fløjtenister ved, at de fleste blokfløjter spiller forskelligt før og efter, at man har varmet op. Men efter en vis tid stabiliserer disse tre komponenter (blokken, luftkanalen og labium) sig dog og bibeholder formen. Tonekvalitet og respons påvirkes til en vis grad - normalt i negativ retning.

Voicing involverer en hel liste af specifikke komponenter, som skal stå i det rette forhold til hinanden, hvis blokfløjten skal yde sit bedste. Nogle af disse komponenter er vist her:

Bemærk: Voicing involverer modifikationer, som varierer fra blokfløjte til blokfløjte. Man fjerner træ fra instrumentet og det er ikke let at gøre forandringer om! Kun fagmænd bør forsøge sig med voicing.


Tone: Instrumentets lyd – sød, luftig, stiv, pibende, funklende, dæmpet osv., osv. Dette er et meget subjektivt og personligt emne, men en fløjtenist må forstå, at enhver blokfløjte er bygget til at spille med dets egen type lyd, og det er derfor dumt at forsøge at ændre denne væsentligt. Voicing fremhæver det bedste i en blokfløjte, og er udviklet til at genoprette den tonekvalitet, som instrumentet oprindeligt blev fremstillet med.

Barok blokfløjter er forskellige fra renæssance blokfløjter. Reproduktioner af Denner, Rottenburgh eller Steenbergen har alle en karakteristisk lyd.

Produkter fremstillet af to forskellige instrument magere vil altid være forskellige.


Respons: hvor klart og let blokfløjten påbegynder hver tone. Begynder den højeste og den laveste tone uden særlige problemer? Er de høje toner ”chiffy” (begynder de med et slags luftigt pip)? Skal de laveste toner angribes så blødt, at man næsten ikke hører dem?

Dårligt respons er nok det de fleste fløjtenister brokker sig over, når de sender deres blokfløjte til vociing.

Bemærk: Ved voicing er det nogen gange en balancegang mellem tonekvalitet og respons. Et godt respons igennem instrumentets register betyder af og til et kompromis mht. tone kvalitet og vice versa.


Intonation (tuning):

Instrumentets pitch - Spiller det generelt skarpt eller fladt, eller er individuelle toner falske? En elektronisk tuner kan hjælpe dig med at identificere dine problemer, men den individuelle spillers blæseteknik og lufttryk er vigtige elementer mht. intonation. Intonationen kan tilpasses ved at justere tonehullerne og i nogle tilfælde blokfløjtens boring. De enkelte toners intonation kan dog kun korrigeres til en vis grad. Når man modificerer et tonehul for at korrigere en bestemt tones pitch vil man samtidigt påvirke en anden tones pitch.


Reparationsmuligheder:

1) Tuning.

2) Voicing.

3) Bøsning til tommeltot – for at genoprette den udhulede kant i hullet til tommeltotten – nødvendigt for at opnå det bedst mulige respons ved de høje toner.

4) Håndstøtte – der findes forskellige former for håndstøtter, som kan løse problemer med overbelastning.

5) Revner – reparation af revner.

6) Udskiftning af kork på tappen.

7) Udskiftning af tråd på tappen.

8) Tilføjelse af klap – Dette er muligt ved nogle huller og på nogle blokfløjter, men kun på enkelthuller ikke på dobbelthuller. Jeg kan f.eks. tilføje en klap til højre hånds første finger på Yamahas YRT plastiktenor, hvilket mindsker belastningen af fingeren betydeligt. Det samme kan lade sig gøre for venstre hånds tredje finger.

9) Generel vedligeholdelse.

10) Oliering.

11) Udvidelse af blokken.

 

Sådan finder du den rette blokfløjte

BLADINFO 1

 

Lohff & Pfeiffer 1990

 

Hos Lohff & Pfeiffer bliver vi gang på gang stillet det spørgsmål “hvilke blade skal jeg vælge, hvilket Mundstykke kan I anbefale, hvorfor har jeg så svært ved at finde gode blade - o.s.v.”. På alle disse berettigede spørgsmål findes der desværre - for nu at sige det ligeud - ingen entydige og enkle svar.

Selv den mest velmente produktanbefaling fra vor side giver måske slet ikke det ønskede resultat. Bladet kan være af første klasses træ, og Mundstykket et velrenommeret produkt - alligevel opnår man ikke det man stræber efter.

Som et led i vor informations politik hos Lohff & Pfeiffer vil vi forsøge i en række artikler at videregive vore erfaringer omkring blade og Mundstykker, samt belyse producenternes problematik - det hele baseret på såvel teori som de praktiske observationer vi har opsamlet i vor daglige kontakt med musikere. Vi har i denne forbindelse også haft stor glæde af vor løbende udveksling af informationer med Europa’s førende producenter af såvel blade, Mundstykker og Instrumenter. Det er endeligt vort ønske at medvirke til at skabe en systematik på området, gennem formidling af en basisviden, der vil lette kommunikationen omkring hele dette store emne.

I bladproblematikken indgår temmelig mange variabler - subjektive såvel som objektive. Vi har den fornemmelse, at mange simpelthen vælger blade efter: “fungerer-fungerer ikke-princippet” - uden at forsøge at systematisere erfaringerne i en objektiv referenceramme. En sådan systematik er - efter vor opfattelse - en grundlæggende forudsætning for i fremtiden at opnå bedre resultater. Vil vil derfor begynde vor Bladinfo med at definere visse grundbegreber og give noget baggrundsinformation.

 

Svingningsprincipper

Jeg vil nu omtale de svingningsprincipper der er gældende ved Mundstykke og blad ved spil på en klarinet eller saxofon, idet en viden om disse forhold, også kan danne baggrund for en bedre forståelse af, på hvilken måde et enkelt blads variable egenskaber øver indflydelse på selve instrumentets blæsbarhed, intonation, egalitet i tone o.s.v.

Når der blæses i et mundstykke, strømmer luften ind i Mundstykkets kammer, og der opstår et undertryk på bladets underside. Bladspidsen bliver - afhængigt af bladets elastisitet - trykket mod Mundstykkets bane og lukker derved Mundstykket. Herved afbrydes luftstrømmen, trykket i Mundstykkets kammer stiger igen og bladspidsen hæver sig fra banen. Nu kan der igen trænge luft ind i kammeret, og således gentages processen.

Når vi ser principperne i denne proces for os, vil det være nemt at forklare hvorledes forskellige Mundstykker og blade vil reagere i samspil med hinanden - som beskrevet i følgende eksempler på relationerne mellem banelængde, åbning og bladets hårdhed/elasticitet:

 

A: Kort bane + lille åbning + hårdt (uealastisk) blad

Det hårde blad har svært ved - alene gennem undertrykket i kammeret - at krumme sig så tæt mod den korte bane, at Mundstykkets åbning lukkes helt.

Dog vil det på grund af den korte banelængde være muligt, gennem en kort og kraftig ansats. Denne blæseteknik anvendes fortrinsvis i Østrig, hvor der til og med bruges bladhårdheder på op til 5 og 5½.

 

B: Kort bane + lille åbning + blødt (elastisk) blad

Det bløde blad derimod har lettere ved at bøje sig mod den korte bane, så åbningen lukkes helt og luftstrømmen afbrydes midlertidigt, ligesom det kan bevæge sig indenfor en videre tolerance, på trods af den lille åbning og korte banelængde. Den forholdsvis lille svingende masse producerer en lys tone, som specielt er egnet til det øvre toneleje. Det er nødvendigt med en kort ansats som muliggør en hurtig staccato.

 

C: Kort bane + stor åbning + hårdt blad

Som nævnt under A, har det hårde blad svært ved at lukke sig mod den korte bane. På grund af den store åbning bliver dette problem forstærket. De musikalske muligheder bliver derigennem stærkt indskrænkede, og kun gennem en meget kraftig og kort ansats, kan der overhovedet produceres en tone.

 

D: Kort bane + stor åbning + blødt blad

Som nævnt under B har det bløde blad let ved at lukke mod den korte bane og lukke kammeret. Staccatoeffekten bliver mindre end under B som følge af den længere vej der skal tilbagelægges. Der produceres en lys tone, som nævnt under B, som iøvrigt kan varieres i meget høj grad og derfor foretrækkes af mange jazzmusikere.

 

E: Lang bane + lille åbning + hårdt blad

Den lange bane forskubber bladets “knækpunkt” længere bagud - hvilket betyder at der er mere bladmasse der bevæger sig. Helt generelt betyder dette at bladet virker trægere. Staccato bliver langsommere, men der produceres lettere lange bølgelængder. Dette betyder en mørk og blød klang. Den lille åbning kræver en del spænding i bladet, for at det ved egen hjælp igen kan hæve sig fra banen.

 

F: Lang bane + lille åbning + blødt blad

Der gælder her de samme forudsætninger som under E. Den mindre spænding i bladet gør at det har en tendens til at blive liggende tæt til banen, hvorved der opstår pibetoner.

 

G: Lang bane + stor åbning + hårdt blad

Der gælder her de samme forudsætninger som under E. Den nødvendige styrke i ansatsen skal være meget høj. Kombination G giver den største dynamik med en samtidig mørk klang. Staccato er yderligere langsom.

 

H: Lang bane + stor åbning + blødt blad

Der gælder de samme forudsætninger som under F. På grund af den store åbning, gives bladet større svingnings muligheder. Kun den øvede musiker vil opnå en sikker intonation, da udsving i tonehøjden er vanskeligt at kontrollere.

 

Bladproduktion

Råvaren - altså træet - får ofte skyld for mange af problemerne med blade. Arundo Donax er en græsart, hvor planterne bliver op til 9 meter høje, og som - i relation til blad- og rørfremstilling - har de bedste vækstbetingelser i Middelhavsområdet.

I de senere år er der dog også leveret råvarer fra Ungarn, Mallorca, Tyrkiet, USA’s sydstater, Mexico, Argentina og Australien. Råvareudbuddet har en stærkt svingende kvalitet - både betinget af de efterhånden mange udbydere på verdensmarkedet og de forskellige vækstbetingelser, hvor jordmineraler, sol, fugtighed, vind, høsthyppighed og vækstområdets højde over vandoverfladen øver betydelig indflydelse.

 

Høst og tørringstid:

Det bedste tidspunkt for høst med henblik på bladproduktion, er efter en vækstperiode på 2 - 3 år. Ved for tidlig høst er træet for lidt modstandsdygtigt, og ved for sen, for hårdt og sprødt. Den videre tørringsproces bør have en varighed på ca. 2½ til 3 år, og omfatter følgende faser:

1. Udendørs fortørring, hvor træet mister hovedparten af sin fugtighed Varighed: Ca. 4 måneder

2. Udendørs soltørring, hvor træet, der nu er skåret i længder af ca. 1,80 til 2,40 meter, dagligt drejes ca. 1/4 om egen akse, med henblik på at opnå en ensartet varmepåvirkning og forhindre skimmeldannelse. Varighed: Ca. 5 - 10 dage

3. Indendørs modning, under kølige of luftige forhold. Varighed: Ca 1 - 2 år

Indtil dette tidspunkt er bladproducenten så at sige “i naturens vold” og har meget begrænsede muligheder for indflydelse.

Hvis regnmængden i vækstperioden er sparsom, vokser træet naturligvis langsomt, hvilket giver træ med små porer og en begrænset vandoptagelsesevne. Hyppige skovbrande ødelægger desværre ofte store områder med tørt træ. Kun ved extreme tørkeperioder bliver træet dog virkeligt for hårdt til bladfremstilling. Hvis det på den anden side regner for meget, vokser træet for hurtigt og får store porer. Høsten bliver stor, men kvaliteten er svampet og blød. Et andet hyppigt problem er træorm, som - i forbindelse med bladfremstilling - ikke kan løses ad kemisk vej af sundhedsmæssige grunde.

 

Fabrikation:

I den videre produktionsprocess indgår følgende elementer, som - afhængigt af tilstræbt kvalitetesniveau på det færdige blad - foretages som en kombination af manuelle og maskinelle operationer:

 

1. træet (græsrøret) skæres op i længderetningen. Ved maskinfremstillede blade bliver græsrøret 4-delt, uden hensyntagen til om de 4 snit placeres optimalt i forhold til overfladen. Vi skal hele tiden være opmærksomme på at græsste vokser asymetrisk. Dette betyder at diameteren for det meste er oval samt at der er forskellige tykkelser på væggen. Desto tykkere væggen er, desto blødere vil de dybereliggende fibre være. Kun i ganske særlige tilfælde deles græsrøret under hensyntagen til det enkelte stykke træs facon i overfladen - i disse tilfælde overstiger kassationsprocenten langt den der er nævnt nedenfor.

 

2. planskæring af indersiden i 1-3 arbejdsgange. Ved fremstilling af blade af høj kvalitet, indlægges der en tørretid mellem hver enkelt arbejdsgang, og den sidste skæring foregår i våd tilstand, da fibrene herigennem “rejser sig” hvorved overfladen bliver endnu mere glat.

 

3. forskrabning af bane, hvorved træets hårde overflade fjernes, med henblik på at skåne kniven på skrabekniven.

 

4. færdigskrabning af bane på en Kopiérhøvl, fræse- eller slibemaskine. Færdigskrabning med høvleteknik er så absolut at foretrække, idet støvet ved slibning eller fræsning har en tendens til at tilstoppe porerne og forhinder et blads frie svingninger.

 

5. kvalitetskontrol, hvor beskadigede og revne blade kasseres

 

6. afrunding af bladspids

 

7. kontrol af hårdhedsgrad. Det skal her nævnes, at forskellige hårdhedsgrader kun sjældent produceres efter en målrettet forskellighed i skrabningen - for det meste bliver bladene blot spændt op i 1 side, hvorefter bladspidsen belastes med en vægt. Den krumning der opstår herved, definerer kategori af hårdhedsgrad.

 

8. Ved de såkaldte “håndlavede” blade (Esser Solo, Apollo Solist Vandoren Handselect - som dog ikke produceres mere) bliver hver enkelt blad blæst på og om nødvendigt efterarbejdet. Alle andre bladtyper er der ikke spillet på før efter salget til den endelige forbruger har fundet sted.

 

9. stempling og indpakning.

I de senere år har producenten af Esser blade taget laser i anvendelse til mærkning af blade på oversiden, idet man herved sikrer en komplet glat underside, og dermed den bedst mulige kontakt med Mundstykket.

Efter endt sortering kan man som tommelfingerregel regne med, at 25% af træet har kunnet anvendes i selve bladproduktionen, og at der ud af oprindeligt ca. 1kg kommer ca. 40 færdige blade.

Det er rimeligt at antage, at de forskellige fabrikanter af blade har godt styr på de enkelte tekniske faser i produktionsprocessen, idet der jo er tale om en specialproduktion, som er udviklet over mange år med et stort element af tradition og know-how. Hvad man derimod må se i øjnene - som det forhåbentligt fremgår af ovenstående - er, at råvaren, som jo helt igennem er et naturprodukt, kun vanskeligt lader sig indpasse i et industrielt præget produktionsforløb.

 

Fremtid

Råvareforhold gør det altså vanskeligere og vanskeligere, globalt at øge produktionen af blade, og må derfor formodes at påvirke kvalitetskontrollen hos bladproducenter i retning af videre og videre tolerancer i sorteringen. Da der samtidigt er tale om en stigende efterspørgsel - flere og flere spiller et blæseinstrument og de Østeuropæiske markeder får mere og mere købekraft - er realiteten to modsat rettede tendenser, som på både kort og mellemlangt sigt kun kan påvirke bladkvaliteten i negativ retning.

Groft sagt - bladproblemer er kommet for at blive, og det er overvejende sandsynligt at de også bliver større. For den enkelte musiker, vil der derfor være et stigende behov for selv at kunne foretage en systematisk sortering, tilretning af ikke umiddelbart spilbare blade og forståelse for samspillet mellem blade og Mundstykker - resulterende i et mere optimalt valg og brug af blade, samt i den sidste ende et mindre forbrug.

En genmanipuleret ny græsart er det af omkostningsmæssige grunde ikke realistisk at forestille sig indenfor en oveskuelig fremtid. Kunsstofblade er det ikke lykkedes at trænge ind på markedet, idet homogeniteten i materialet ikke dækker alle frekvensområder så godt som et naturblad. Udviklingsomkostninger ved en yderligere forbedring af kunsstofblade vil formentlig også langt overstige de kommercielle muligheder.

 

Facon & skrabning

De af fabrikanterne anvendte definitioner på bladtyper er: Instrumenttype, hårdhed og facon/skrabning.

Instrumenttypen bestemmer et blads grundstørrelse, som er tilpasset det frekvensområde det skal anvendes i. Desto større blad - desto større tonebølgelængder - desto dybere intoneret et instrument. Det er i denne forbindelse egentligt modstridende, at B-Klarinet blade også anvendes til intonering A & C og endda Basset Horn.

Blades hårdhed er allerede beskrevet ovenfor.

Som det sidste kriterie defineres skrabningen, som defineres i forskellige kategorier efter anvendelsesland - ikke at forveksle med producentland - samt efter anvendelsesområderne: Jazz eller klassisk.

 

Fransk type: Som f.eks. de mest populære typer Esser Solo Sølv, Mitchel Lurie, Vandoren Standard, Glotin Arrignon III & Marca Superieur. Den franske type blade anvendes til Böhm Klarinetter (Buffet, Leblanc, Noblet, Selmer) og spilles med ligatur/bladskrue. Dette blad har et lige snit der går til barken og et 2. Snit i halvmåneform. Bladets midte - hjertet - er tykkere end det øvrige, og er - i lighed med Oborør - skrabet tyndere ud mod siderne og ned mod spidsen

 

“Moore” (amerikansk) type: Navnet stammer fra en østrigsk bladproducent, som oprindeligt fremstillede blade for en musikforretning i Washington. Eksempler er Esser Solo Sølv A, Moore, Grand Concert, Vandoren V12. Skrabningen er den samme som på den franske type, men der er i produktionen anvendt tykkere træ som udgangspunkt, hvorved man bevæger sig ned i materiale af blødere fibre, som giver en større svingende masse.Bladet er noget trægere, men blødere og mørkere i klangen. Det reagerer ikke så hurtigt som ete klassisk fransk blad. Den større bladmasse gør det mindre afhængigt af klima og fugtighed, og giver en gennemsnitlig længere levelængde.

 

Jazztype: V16 (kun Sax), La Voz & Rico Royal samt Jazz/Groove: Glotin Groove, Vandoren Java (kun Sax) er skrabet regelmæssigt tyndere ned mod spidsen - også i hjertet - og har kun det 1. halvmåne snit.

 

Tysk type: Anvendes på mundstykker af tysk type som f.eks. Schreiber, Wurlitzer, Üebel & Meinel og ofte med mundstykkesnor.

Bladet er temmeligt smalt (svarende til det tyske Mundstykke), og skrabningen begynder ikke med et lige snit, men kun halvmåneformet. B-Klarinet blade kan udemærket også anvendes på Böhm Es & C Klarinetter.

 

Østrigsk Type: Som Vandoren BLACK MASTER, med ekstrem lang bane, næsten så smalt som tysk type, men mindre stejl stigning i skrabningen. Bladets spids har en noget mindre runding en den tyske model.

 

Træegenskabernes indvirken på blæsning

Vigtige faktorer som påvirker et blads funktionsevne er: Hårdhed/elasticitet, tykkelse, porøsitet/vandabsorbtionsevne. Nogle af disse er dog vanskelige at fastsætte størrelser for på en objektiv måde.

Træ til fabrikation af blade ligner bambus. Det vokser konisk, med talrige ujævnheder i overfladen, som udgør et problem i bladproduktion. Træet har som oftest ikke en ensartet diameter, men er nærmest ovalt. Dette forhold er årsag til de største problemer i bladproduktion.

Midten af træet er blødt og bøjeligt med store porer, men ud mod overfladen bliver det tættere og hårdere i struktur. Når man betragter forskellige blade fra den stumpe bagende, ses disse forskelle i træets struktur tydeligt. På Figur 3. ses bladets facon i profil. De hårde øvre fibre ender hvor skrabningen begynder. Desto tættere man kommer på spidsen, desto blødere bliver træet. Der gælder nu følgende grundregler:

 

Tynde blade er forholdsvis hårde, de har en lille svingende masse, er ikke så elastiske men “reagerer” hurtigt. Tynde blades vandabsorbtionsevne er mindre end tykke blades og klangen er hårdere, er rig på overtoner og fremmer høje frekvenser. Tynde blade er ikke så egnede til længere tids lagring, idet der nemt opstår revner og sprækker. Tynde blade er mest egnede til mundstykker med kort bane.

 

Tykke blade derimod har mere svingende masse. De kan virke lidt “træge” og da spidsen består af blødt træ, bliver denne hurtigt gennemfugtet. Klangen er varm, rund og mørk i dybden. Da tykke blade indeholder en del blødt træ, er de på den ene side meget fleksible og bøjelige, men virker samtidigt - på grund af en forholdsmæssig stor trætykkelse - stabile og egnede til langtidslagring. Tykke blade fungerer bedst på Mundstykker med lang bane.

 

Resumé

Hvad kan så alle disse betragtninger bruges til?

Det er i det mindste ikke muligt objektivt - på forkant - at definere den optimale løsning i forbindelse med blade og Mundstykker. Det vil altid være en balanceakt og en afvejning af forskellige egenskaber - set i relation til netop det Mundstykke man har valgt at spille på. Hvis vi ser endnu én gang på Figur 2. , vil dette blad i den højre side være karakteriseret ved hårde fibre, der vil række helt ud til spidsen, medens det i den venstre side vil have et blødt blads egenskaber.

Desværre vil nok de fleste blade der er i handelen se således ud. I denne forbindelse vil den enkelte musikers systematiske analyse af “gode og dårlige” blade være meget nyttig.

Spil først dine nyindkøbte blade igennem som du plejer, og sortér og mærk dem op i 3 kategorier: God, middel og dårlig.

Se nu først på bagsiden af bladene i de 3 kategorier, og forsøg for hver kategori at finde ligheder i symmetri og og farve. Hvis f.eks. alle gode blade er for tykke på den ene side, tyder det på at enten Mundstykkebanen er skæv eller din tandsymmetri uens. Kategorien: Dårlig vil med stor sandsynlighed kunne anvendes på et Mundstykke med den modsatte symmetri af det Mundstykke du allerede bruger - det vil derfor være en god investering at udsøge sig et Mundstykke nr. 2 af samme mærke, men med modsat symmetri. Denne ekstraomkostning vil hurtigt opvejes af mindre udgifter til blade, idet du opnår en højere “brugsprocent”.

Sørg for at give alle blade i en æske et nummer, som på en logisk måde hænger sammen med din kvalitetssortering. Spil ikke på det bedste blad hver dag og uafbrudt - man vænner sig til i al for høj grad, og de måske umiddelbart ikke så gode blade “får ikke en chance”. Den daglige vekslen mellem forskellige blade skåner disse og gør dig ikke så afhængig af en ganske bestemt blæseteknik.

Er et blad for tungt kan det skubbes lidt fremad i forhold til den normale position - er bladet for let - lidt bagud.Er banelængden uens på de 2 sider - hvilket desværre i højere grad er reglen end undtagelsen - justeres bladet en smule til højre eller venstre.

Tag de forskellige Mundstykkeproducenter’s dimensions- og målangivelser med et stort forbehold. Der er i branchen ikke etableret normer for målinger, og dimensioner kan således kun sammenlignes, når der anvendes de samme forudsætninger.

Det er endeligt ikke muligt at give éntydige retningslinier for om bløde blade eller hårde blade er mere eller mindre egnede. De musikere der har gode erfaringer med bløde blade, skal udsøge blade der på bladets bagkant tydeligt viser store porer, hvorimod de hårde blade har en bagside der er fast og hård - ja nærmest spejlende i overfladen.

Ovennævnte grundregler vil med fordel kunne kombineres med en enkelt skrabeteknik - specielt i forbindelse med maskinfremstillede blade.

Dette var så ordene hvad angår Bladinfo I - det har været min hensigt at give læseren en indføring i problematikken samt nogle forslag til enkelte, praktiske løsninger på hyppigt forekommende problemer.

Jeg håber Bladinfo I har været værd at vente på - vort næste skridt med hensyn til yderligere informationer om blade og Mundstykker vil være afhængige af blandt andet dine reaktioner og forslag - så du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har noget “på hjerte”, efter at have læst Bladinfo I.

 

Sådan finder du den rette blokfløjte
Tips om blade og mundstykker

Tips om blade og mundstykker

Puderne er en af de mest væsentlige dele af instrumentet de er ansvarelige for kvaliteten. For de fleste vil puderne ligner hinanden, men det er en kæmpe fejltagelse. Vi var selv flere tusinde forskellige pudetyper, men var meget overrasket da en af vores pudeproducenter fortalte os at han har flere end 220.000 forskellige pudemodeller.

Materialet, sammensætning, præcise ! dimensionerne, konsistensen, imprægnering og mange andre detaljer skal være korrekte for at man virkelig få et optimalt resultat. Pudernes opgave er at sikre, at instrumentet spiller let, stemmer og har en god kontrol over resonance og klang.

Efterfølgende kan i se en oversigt med forklaringer og forskellen medlem dem:

Almindelige puder af fiskeblære:

 

 

Fiskeblærepuder består af en hård papskive, et lag med presset eller vævet filt og til sidst et eller to lag så kaldt ”fiskeblære”. Fiskeblære er i dag i virkeligheden renset kalvetarm som man også bruger til pølser.

Disse puder har en forholdsmæssig kort levetid (ca.1 år), men er støjsvag. De er delvis porøse, vandfølsomme og ikke særlig tætte. Klangen er blød og defus. Spilleren får fornemmelsen af, at klangen af instrumentet er rundt om en. Mange bruger fiskeblærepuder fordi de er billig, hurtige at montere og på grund af deres flexibilitet, kan man skjule utætheder ved at presse på dem.

Se artiklen om presspading, floating og fløjtepuder.


 

Imprægnerede puder af fiskeblære:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kan bruges på klarinettens underdel.

 

 

 

 

Goretex puder:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Goretex puder er fiskeblærepuder med et tynd lag af goretex. Klangen er mere fokuseret og ligner lidt klangfornemmelsen man oplever med læderpuderne.

Goretex er et materiale der er vændtæt, men ikke lufttæt. Holdbarheden er cirka dobbelt så lang som fiskeblære puderne (ca.2 år). Vi har oplevet flere gange, især med Eb puder på underdelen af klarinetten, at der opstår små huller hvor vand kan kom ind i selve puderne. Når det sker ekspandere puderne til næsten dobbelt tykkelse, og instrumentet er pludselig meget utæt. Derfor anbefaler vi det slet ikke længere.

Almindelige læderpuder:

Læderpuder består af en hård papskive, en lag med presset eller vævet filt og til sidst et lag læder. Der findes mange forskellige typer læder: lam, får, kid, antilope, alpakka og mange andre. Generelt er den finere kvalitet bedre fordi puderne dækker bedre, men prisen stiger tilsvarende. Ligesom "fiskeblære" er læder også et porøst material og derfor ikke helt tæt, medmindre en speciel imprægnering bliver brugt.

Læderpuder har en forholdsmæssig lang levetid, men er vandfølsomme. P.g.a. deres forholdsmæsig stor porer er de heller ikke særlig  tætte, medmindre de bliver imprægneret. Ældre puder bliver hårde og larmer mere.

Klangen er mere fokuseret og ligner lidt klangfornemmelsen man oplever med goretexpuderne.

Imprægnerede læderpuder: (brugt til LP version)

Som ovenfor - men tæt. Med vores speciel udviklede dobbelt imprægnæring, er det lykkedes os at tætne læderpuder lige så meget som korkpuder. Responsen og resonancen er betydelig bedre. Tonen kommer meget kontant og luftstrømmen kan reguleres meget fint uden forsinkelse af responsen. Anbefales på klarinettens underdel og basklarinetter.

Korkpuder (bruges til LP version)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I over 25 år er dette vores foretrukne puder. Takket være den specielle pudeteknik og absolut første kvalitets kork, kan vi tilbyde nogle ekstremt robuste, vandafvisende og lufttætte puder med en rigtig lang levetid.

Dog har puderne 2 ulemper. De støjer mere end de andre pudetyper.
Derfor anbefaler vi dem kun til puder op til 10mm Ø.(Piccolo, klarinet overdel, obo).
Den kræver en perfekt mekanik af instrumentet og man må aldrig presse puderne.

L&P Korkpuder med specialbehandling: (brugt til LP version)

som ovenfor – men støjer betydeligt mindre.

 

PUDER
Til toppen
Om puder
L & P Garanti
L & P GARANTI
Til toppen

En LP-garanti gælder betydelig længer en en fabriksgaranti.
På instrumenter af træ giver vi 3 års garanti.

på material og forarbejdnings fejl.Vi har skiftet puderne og andre "svag dele" på Instrumenter med en LP setup ud med meget mere stapazerbar puder.


Kun alminelige slitage og vold/uheld er ikke dækket.


Ud over det giver vi en intonations garanti.

 

 

Hos Lohff & Pfeiffer finder du det største udvalg i klarinetter - også modeller, som ellers ikke fås på det europæiske marked. Desuden tilbyder vi de særdeles eftertragtede L&P-versioner:

 

Selv fabriksnye instrumenter (af samme model) kan være meget forskellige. Dette skyldes minutiøse forskelle ved fremstillingen som små utætheder og variationer i justeringen etc. Alle instrumenter har dog altid to års garanti mod produktions- og materialefejl.

 

Derfor tilbyder vi foruden standard udgaven et endnu bedre produkt med vores særlige L&P-Koncept. Vælger du dette, får et instrument i absolut bedst mulige stand - tilpasset dine behov – og med en række yderligere fordele:

 

1. Frit valg mellem kork, imprægneret læder, Gore-Tex eller imprægneret fiskeblærepuder.

2. Alle instrumenter er 100% tætte med dobbeltsikrede puder. (Falder aldrig af!)

3. 3 års garanti - også mod eventuelle revner.

4. 3 års gratis efterintonering

5. Frit valg af mundstykke op til kr. 800,-.

6. Frit valg af birne.

7.Ved eventuelle reparationer også uden for garantiperioden udlåner vi gratis et reserveinstrument

Prisen for L&P-versionen er liste prisen + 1000 kr.

 

Ved eventuelle reparationer i garantiperioden udlåner vi gratis et reserveinstrument, såfremt reparationen ikke kan klares inden for 8 dage. Eventuelle fragtomkostninger dækkes af kunden ved fremsendelse – af os ved tilbagesendelse

 

Alle renoverede instrumenter, er hovedrepareret af Lohff & Pfeiffer, og fremstår som klarinetter i L&P-opsætning, dog uden tilbehør og uden frit valg af birne. Der ydes 3 års garanti mod materialefejl. Alle instrumenter i kommission sælges udelukkende mod kontant betaling, hvorimod Lohff & Pfeiffer's egne instrumenter kan købes på afbetaling. Hvor intet andet er angivet, er klarinetterne af grenadilletræ med forsølvede klapper.  

 

 

LP setup
Til toppen
LP Setup

 

Ud over alle fordel af LP-setup er denne version speciel støj reducerede.

 

Vi har udviklet (patent pending) et helt nyt pude koncept hvilket reducer klappe støj betydelig

og forhøjer resonansen og smidighed af instrumentet.

Efter systemet er engang installeret på instrumentet reduceres vedligeholdelse omkostninger betydelig!

 

 

LPS setup
Til toppen
LPS setup